Oplev biernes verden helt tæt på

Lige overfor perronen finder du Norddjurs Biavlerforenings pavillon. Her kan du få et indblik i biernes verden uden at komme i direkte kontakt med bierne. Gennem en rude kan du se ind i et bistade, hvor bierne arbejder og dronningen lægger æg.

På pavillonens sider finder du masser af informationer om biernes liv og deres betydning for os alle sammen.

Ved siden af pavillonen finder du et insekthotel og bag det en blomstermark med planter til insekterne.

Hver onsdag i skolernes sommerferie vil der være en biavler ved pavillonen kl. 10.30 – 15. 00, så det er disse datoer: 29/6, 6/7, 13/7, 20/7, 27/7, 3/8.

Har du interesse for at lære endnu mere om biernes liv og betydning, er du velkommen i Norddjurs Biavlerforenings skolebigård, som ligger 100 m henne ad sporet. Her mødes vi hver tirsdag aften kl. 19 hele sommeren.

 

www.norddjursbiavlerforening.dk

 

  Pavillionen:

Kig ind i et bistade

Her kan du se bierne arbejde og dronningen lægge sine æg.

Insekthotel:

Mange forskellige insekter bor i de forskellige afdelinger af insekthotellet.

Skolebigården:

100 meter henne af togsporet, har Norddjurs Biavlerforening deres skolebigård.

Her mødes vi hver Tirsdag aften kl. 19 hele sommeren og arbejder med bierne.

Besøgende er meget velkommen